Kontakt

Nabo til nabo

Forside

Værd at vide

Nyttige links

 

 

 

Velkommen til

Grundejerforeningen Rønnebjerg

 

 

Grundejerforeningen Rønnebjerg blev stiftet den 9. maj 1966. Foreningen omfatter i dag 50 husstande. I foreningen findes husstande med både helårsstatus og sommerhusstatus.

 

Området er udstykket i starten af 1960'erne fra landbrugsejendommen Rønnebjerggård.

 

Smidstrup var gennem århundreder et lille fiskerleje, hvor fiskerne trak deres både op på stranden. 


Der lå bondegårde nær kysten, som også ernærede sig som fiskere. Om sommeren var der rigeligt med arbejde på markerne: Såning, passe markerne og høsten i efteråret. Når sommerens arbejde på markerne var ovre, brugte kvinderne vintrene til husflidsarbejde på gårdene. Mændene sejlede ud og fiskede nær ved kysten.
Bådene blev trukket op på stranden.

 

Først i begyndelse af 1900-tallet kom der en havn i Gilleleje, hvortil fiskerne flyttede deres både til. 
Samtidig begyndte hovedstadens beboere at tage på weekender og ferie ved Nordkysten. Der opstod badehoteller og mere velhavende borgere opkøbte grunde og byggede sommerhuse.


Efter Anden Verdenskrig blev markerne nær ved kysten udstykket til sommerhuse, og byggeriet af sommerhuse begyndte. Efter 1970 blev flere marker udstykket til sommerhusområder. Mange gader har taget navn efter gårdene.   


Navnet Smidstrup bruges 6 steder i Danmark. Navnet består af 2 dele:

Smitr fra olddansk i betydningen 'en smed'. Andet led strup er afledt af torp  i betydningen 'udflytterbebyggelse'.

 

Du kan se de gamle martrikelkort (og sammenligne med nutidens) på Kort- og Matrikelstyrelsen. Det eneste du skal gøre er at indtaste vejnavn og sted. Her kan du f.eks. se, om der har løbet en å gennem din have, og hvor der i området fandtes/er gravhøje.

 

 

Foreningens hjemmeside er oprettet og vedligeholdes af Bestyrelsen. Vi tager gerne imod forslag til forbedringer og videreudvikling af siden.

Send en mail til webmaster@roennebjerg.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SIDSTE NYT ....

 

 


 

 

FIND LOKALE HÅNDVÆRKERE M.FL.
Se under fanen KONTAKT - eller andre grundejeres tips i Nabo til Nabo

 

 

 

 

Bestyrelse m.v.